Udenlandske datterselskaber og kontorer kan sagtens indgå i koncernens modenhedsmåling, men de ændrer metoden og tidsplanen. Sproget, den lokale ledelses rolle og forskellene i, hvordan spørgsmål bliver forstået, skal være planlagt, før det første skema sendes ud.
De fleste forskelle er praktiske. Det er netop derfor, de bliver undervurderet. En måling, der fungerer fint i de danske selskaber, kan give skæve tal, når den uden tilpasning sendes til et salgskontor i et andet land.
Reglerne følger selskabet
Ifølge myndighedens vejledning om, hvem NIS 2 rammer, knytter jurisdiktionen sig til den enkelte enhed, og at forskellige dele af en koncern kan høre under forskellige landes regler. En udenlandsk enhed kan altså have andre lovkrav end moderselskabet. Hvilke regler der gælder hvor, og hvad det betyder for en NIS 2-audit, gennemgås under NIS2-audit og jurisdiktion.
For koncernens egen måling betyder det, at målestokken er koncernens. Den udenlandske enhed måles på samme skala som resten, og lokale lovkrav holdes adskilt fra den fælles score.
Sproget
Et skema på dansk eller engelsk bliver ikke forstået ens af alle. Ord som “dokumenteret”, “godkendt” og “regelmæssigt” har forskellig vægt i forskellige sprog og kulturer. Tre ting hjælper:
- En definition af de vigtigste ord, der følger med skemaet.
- En oversættelse, der er kontrolleret af en, der kender både fagområdet og sproget.
- Interview på det lokale sprog eller med tolk, når der er tvivl om svarene.
Oversættelsen er en del af metoden. Skriv versionen ned, og brug den samme i næste måling, ellers ændrer I skalaen uden at vide det.
Den lokale ledelse
I mange udenlandske enheder er den lokale direktør vant til stor selvstændighed. En måling fra hovedkontoret kan opleves som kontrol udefra. Det hjælper at gå gennem den lokale ledelse og ikke uden om den, at forklare formålet og at aftale, hvem der er kontaktperson. Hvordan mandatet til målingen aftales, er beskrevet i datterselskaber med egen IT.
Afklar også, hvem lokalt der kan svare. I et lille udenlandsk kontor er IT ofte købt hos en lokal leverandør, og den lokale leder kender ikke detaljerne. Så skal leverandøren med i interviewet, eller svarene skal tages med forbehold.
Sammenligneligheden
Udenlandske enheder kan have en anden kultur for at svare på spørgsmål om egne mangler. Nogle steder er det naturligt at sige, at noget mangler. Andre steder er det et nederlag. Forskellen kan flytte scoren mere end selve sikkerheden.
Det samme gælder forholdet til hovedkontoret. Hvor afstanden til ledelsen er stor, kan et spørgsmål fra koncernen opfattes som en ordre, og svaret bliver det, man tror, der ønskes. Den sikreste modvægt er beviser. Når et svar skal underbygges med dokumentation eller en stikprøve, betyder kulturen mindre. Er det ikke muligt i første omgang, kan enhedens score markeres som selvrapporteret og holdes uden for den direkte sammenligning, til den er efterprøvet.
Leverandører og fælles systemer i udlandet
Mange udenlandske enheder bruger både koncernens fælles systemer og lokale løsninger. Mail og identitet kan komme fra hovedkontoret, mens løn, regnskab og kundesystem er lokale og drives af en lokal leverandør. Skriv for hver udenlandsk enhed, hvad der er fælles og hvad der er lokalt, før målingen begynder. Ellers bliver de fælles systemer målt flere gange, mens de lokale glider ud.
Lokale leverandøraftaler er ofte skrevet på det lokale sprog og efter lokale vaner. Koncernen har sjældent læst dem. Bed om en oversigt over de vigtigste aftaler og de tjenester, de dækker, så målingen kan tage stilling til, om leverandøren har adgang til koncernens systemer eller data.
Tidsplanen
Udenlandske enheder tager længere tid. Oversættelse, rejser, tidszoner, lokale helligdage og ferieperioder skal med i planen. Rejser auditor ud, skal besøget ofte koordineres med andre besøg fra hovedkontoret for at give mening.
En praktisk løsning er at måle de udenlandske enheder i samme periode som resten, men med en længere svarfrist og et fjerninterview før et eventuelt besøg.
Den interne audit-funktions bemanding
IIA’s Global Internal Audit Standards nævner geografisk kompleksitet og forskellige kulturer og sprog blandt de forhold, revisionschefen kan overveje ved bemandingen af den interne audit-funktion. Det er en betragtning i standarden, ikke et krav. Pointen gælder også en modenhedsmåling: holdet skal kunne forstå de enheder, det måler.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver en kontrolleret oversættelse, definitioner af nøgleord, en aftale med den lokale ledelse og mere tid i planen. Det kræver også, at koncernen accepterer, at enkelte enheder første år står med en markering i stedet for et fuldt sammenligneligt tal.
Uden forberedelsen får koncernen tal fra udlandet, der ser sammenlignelige ud, men som er påvirket af sprog og kultur. Ledelsen kan komme til at prioritere forkert, og de lokale ledere mister tilliden til målingen.
Det skal I lade være med
- At sende skemaet ud uden kontrolleret oversættelse · så måler I sprogforståelsen.
- At gå uden om den lokale direktør · det giver modstand og tynde svar.
- At blande lokale lovkrav ind i den fælles score · de skal holdes adskilt.
Det skal gennemgangen kunne vise
- ☐ Oversættelsens version og hvem der har kontrolleret den.
- ☐ Definitioner af nøgleord i skemaet.
- ☐ En aftalt lokal kontaktperson i hver udenlandsk enhed.
- ☐ Markering af enheder, hvor scoren er selvrapporteret og ikke efterprøvet.
- ☐ En tidsplan, der tager højde for oversættelse og lokale forhold.
Kilder
- Styrelsen for Samfundssikkerhed, Vejledning til NIS 2-loven. Anvendelsesområdet, maj 2025, kap. 2, læst 14. november 2026.
- The Institute of Internal Auditors, Global Internal Audit Standards, 2024, standard 10.2, Considerations, læst 14. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Gå jeres skema igennem og markér de ord, der kan forstås forskelligt i de lande, hvor I har enheder.
Læs også: Benchmark på tværs af forretningsenheder · Hvor mange enheder skal besøges?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Enterprise-audit hos Nielco IT
