To forretningsenheder kan først sammenlignes, når de er målt på samme skala, med de samme spørgsmål, med samme krav til bevis, inden for samme afgrænsning og på omtrent samme tid. Mangler én af de fem forudsætninger, viser forskellen i score mest, at målingerne er lavet forskelligt.
Det lyder selvfølgeligt. Alligevel er det her, de fleste interne sammenligninger går galt, fordi hver enhed har fået lov at tilpasse lidt hver for sig. Ingen regel fastlægger, hvordan en koncern skal benchmarke sine enheder. Det følgende er praksis.
Fem forudsætninger, der skal være ens
- Skala · Spørgsmålet, der skal kunne besvares: Betyder trin 3 det samme overalt? · Typisk afvigelse: (En enhed bruger en ældre version af skemaet)
- Spørgsmål · Spørgsmålet, der skal kunne besvares: Er det de samme kontrolpunkter, formuleret ens? · Typisk afvigelse: (Lokale tilføjelser eller udeladte spørgsmål)
- Bevisniveau · Spørgsmålet, der skal kunne besvares: Kræves der dokumentation, eller er et ja nok? · Typisk afvigelse: (Interview ét sted, stikprøve et andet)
- Afgrænsning · Spørgsmålet, der skal kunne besvares: Hvilke systemer, lokationer og selskaber tæller med? · Typisk afvigelse: (Produktionen er udeladt i én division)
- Tidspunkt · Spørgsmålet, der skal kunne besvares: Er målingerne lavet inden for samme periode? · Typisk afvigelse: (Ét år mellem første og sidste enhed)
Skalaen og spørgsmålene
En fælles skala er mere end de samme tal. Hvert trin skal have en beskrivelse af, hvad der skal kunne vises, og den beskrivelse skal være ens i alle enheder. Bliver skemaet oversat, er oversættelsen en del af skalaen. Et ord som “dokumenteret” kan læses meget forskelligt, hvis det ikke er defineret.
Spørgsmålene skal være låst for en måleperiode. Har en enhed brug for ekstra spørgsmål om noget særligt hos sig, kan de stå i et lokalt tillæg, der ikke indgår i den fælles score.
Bevisniveauet er den skjulte forskel
To enheder kan svare ja til det samme spørgsmål med vidt forskellig dækning. Den ene har vist en procedure og tre eksempler på, at den er fulgt. Den anden har en leder, der siger, at det er på plads. Står begge som trin 3, er sammenligningen skæv.
Skriv derfor ned, hvilket bevis der kræves for hvert trin, og registrér ved hvert svar, hvilket bevis der faktisk forelå. Det giver mulighed for at vise, hvor en score bygger på udsagn, og hvor den bygger på efterprøvning. Mange koncerner opdager her, at de højeste scorer også er dem med de tyndeste beviser.
Afgrænsningen: hvad tæller som enheden?
Er en forretningsenhed et selskab, en division eller en lokation? Svaret skal være det samme for alle. Ellers kommer den ene division med sit fabriksnetværk og den anden uden. Skriv for hver enhed op, hvad der er med, og hvad der er holdt ude, og hvorfor.
Udeladelser er ikke forkerte i sig selv. De bliver et problem, når de ikke står ved tallet.
Tidspunktet
Måles enhederne spredt over et helt år, kan der ske meget imellem. En ny koncernpolitik, en hændelse eller et skift af leverandør kan løfte eller sænke dem, der måles sidst. Saml målingerne i så kort en periode, som kapaciteten tillader, og notér datoen ved hver enhed.
Et tænkt eksempel
En koncern har tre divisioner (tænkt eksempel). Division A scorer 3,4 i gennemsnit, B 2,6 og C 3,1. Ved første øjekast er B svagest. Ser man på beviserne, bygger A’s score mest på interview med den lokale IT-chef, mens B er gennemgået med stikprøver i de vigtigste systemer. C har udeladt sine to fabrikker fra afgrænsningen. Sat på samme bevisniveau og samme afgrænsning ligger de tre langt tættere, og rækkefølgen kan vende.
Eksemplet viser, at tallene i sig selv ikke er forkerte. Det er sammenligningen, der mangler grundlag. Ledelsen fik tre tal, der så ens ud, men som besvarede tre forskellige spørgsmål.
Hvem ejer metoden?
Nogen skal have mandat til at fastholde metoden i hele måleperioden. Det er typisk koncernens sikkerhedsfunktion eller den, der har bestilt målingen. Ejeren godkender ændringer mellem perioder, fører en ændringslog og afgør, om en enhed opfylder forudsætningerne for at komme med i sammenligningen. Uden en ejer bliver hver lokal tilpasning til en lille ændring af skalaen.
Når forudsætningerne ikke kan gøres ens
Nogle gange er det umuligt i første omgang. Et opkøbt selskab bruger en anden ramme, eller en enhed kunne kun stille op til interview. Så er der tre ærlige muligheder:
- Vis enheden uden for sammenligningen, med en note om hvorfor.
- Vis enheden i sammenligningen med en markering af den afvigende forudsætning.
- Mål enheden igen med fælles metode, før den indgår.
Den forkerte løsning er at lægge tallene sammen og håbe, at forskellene udligner hinanden.
Et fælles sprog som baggrund
IIA’s Global Internal Audit Standards beskriver, at revisionschefens koordinering med andre leverandører af sikkerhed bl.a. omfatter en fælles forståelse af teknikker, metoder og terminologi. Det er en betragtning til den interne audit-funktion og ikke et krav til en modenhedsmåling. Tanken passer alligevel godt på koncernens benchmark: uden fælles begreber kan tallene ikke lægges ved siden af hinanden.
Hvordan tallene derefter vises internt, er et selvstændigt spørgsmål, som ranglisten over enhederne handler om.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver en metodebeskrivelse, der er fælles for alle enheder, en definition af bevis pr. trin og en der ejer metoden og siger nej til lokale tilpasninger i måleperioden. Det kræver også, at afvigelser bliver skrevet ved tallene i stedet for at blive glattet ud.
Uden det får ledelsen en sammenligning, der ser præcis ud, men som belønner de enheder, der har læst skalaen mildest. Ressourcer kan ende hos de forkerte, og enheder, der har målt sig selv strengt, mister lysten til det næste gang.
Det skal I lade være med
- At lade enhederne oversætte og tilpasse skemaet hver for sig · så måler I metoderne.
- At sammenligne score uden at vise bevisniveauet · et ja uden bevis vejer det samme som et efterprøvet ja.
- At skjule udeladelser i afgrænsningen · de skal stå ved tallet.
Det skal gennemgangen kunne vise
- ☐ En fælles metodebeskrivelse med skala, spørgsmål og trinbeskrivelser.
- ☐ Det krævede bevis pr. trin og det faktiske bevis pr. svar.
- ☐ Afgrænsningen af hver enhed med begrundede udeladelser.
- ☐ Datoen for målingen af hver enhed.
- ☐ Markering af enheder, der ikke opfylder forudsætningerne.
Kilder
- The Institute of Internal Auditors, Global Internal Audit Standards, offentliggjort 9. januar 2024, standard 9.5, Considerations, læst 14. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag jeres seneste interne sammenligning og skriv for hver enhed, hvilket bevisniveau scoren bygger på.
- Koncernen på tværs af enheder og lokationer
- Selvrapportering fra enhederne med central stikprøvekontrol
Læs også: Skalaen: tre, fire eller fem trin · Måling over tid uden at snyde jer selv
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Sikkerhedsmodenhed hos Nielco IT
