To tilbud med overskriften “modenhedsvurdering” kan beskrive to helt forskellige målinger. Det ene bruger en skala med fem trin og bygger på et spørgeskema. Det andet bruger en skala med tre trin og efterprøver kontrollerne med stikprøver i hvert selskab. Først når skala, bevisdybde, antal enheder og leverancer er lagt ved siden af hinanden, kan tilbuddene sammenlignes.
Artiklen nævner ingen beløb. Den viser, hvad der skal stå i et tilbud, for at koncernen ved, hvad den køber.
Hvorfor overskriften ikke siger nok
Modenhedsvurdering er ikke et beskyttet begreb. Det dækker alt fra en halv dags workshop med en selvevaluering til en grundig gennemgang af hvert selskab med bevis for hver kontrol. Begge kan give en score, og begge kan se ens ud på forsiden af en rapport. Men de siger meget forskellige ting, og den ene kan ikke bruges som den anden.
For en koncern er forskellen særlig stor, fordi målingen skal kunne gentages og sammenlignes. Et tilbud, der ikke beskriver skalaen og bevisdybden, gør det umuligt at vide, om næste års måling kan sammenlignes med årets.
Skalaen
Tilbuddet bør sige, hvilken skala der bruges, hvor mange trin den har, og hvad der skal være opfyldt for hvert trin. Det bør også sige, om skalaen kommer fra et kendt rammeværk eller er tilbudsgiverens egen. En egen skala er ikke nødvendigvis dårligere, men den gør det sværere at skifte auditor senere og fortsætte serien.
Valget af skala er beskrevet i skalaen. I tilbuddet er det vigtigste, at skalaen er beskrevet så præcist, at koncernen selv kan forstå, hvad et trin betyder.
Bevisdybden
Bevisdybden er ofte den største forskel mellem to tilbud. En gængs opdeling har tre niveauer: det, selskabet selv oplyser i et spørgeskema; det, der bliver bekræftet i interview og dokumenter; og det, der bliver efterprøvet med stikprøver i systemer og processer. Tilbuddet bør sige, hvilken dybde der bruges for hvilke områder og hvilke selskaber.
De tre niveauer er forklaret nærmere i spørgeskema, interview eller stikprøve. Et tilbud, der lover en score uden at sige, hvad den bygger på, kan ikke sammenlignes med et, der gør.
Antal enheder
Tilbuddet bør angive, hvilke selskaber og lokationer der indgår, hvilke der besøges, og hvilke der vurderes på afstand. Det bør også sige, hvordan fælles tjenester behandles: én gang centralt eller i hvert selskab. To tilbud kan begge sige “hele koncernen” og alligevel dække meget forskellige antal interview og besøg.
Leverancerne
Leverancerne afgør, hvad koncernen kan bruge resultatet til. Det er praksis at bede tilbudsgiveren beskrive dem konkret:
- Koncernrapport · Hvilket niveau af detalje, og hvem er den skrevet til?
- Enhedsrapporter · Får hvert selskab sin egen, med egne fund og score?
- Fundliste · Er fundene prioriteret, og har de en foreslået ejer?
- Køreplan · Leveres en plan med målniveauer over flere år?
- Præsentation · Præsenteres resultatet for revisionsudvalg eller bestyrelse?
- Grundlag for gentagelse · Leveres skala, spørgsmål og bevis, så målingen kan gentages?
Det sidste punkt overses ofte. Får koncernen ikke skalaen, spørgsmålene og bevisgrundlaget, kan næste måling kun laves af den samme tilbudsgiver.
Sådan lægges tilbuddene ved siden af hinanden
Det er praksis at bygge en sammenligning med de samme felter for alle tilbud: skala, bevisdybde pr. område, selskaber og lokationer, besøg, fælles tjenester, leverancer og hvem der udfører arbejdet. Felterne udfyldes ud fra tilbuddene, og hvor et tilbud ikke svarer, skrives det.
En sådan sammenligning viser ofte, at to tilbud af meget forskellig størrelse heller ikke dækker det samme. Den viser også, hvilke spørgsmål der skal stilles, før et valg kan træffes. Spørgsmålene til selve auditoren er beskrevet i valg af auditor til en koncernvurdering.
Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Hvem der udfører arbejdet
Tilbuddet bør også sige, hvem der udfører arbejdet, og om de samme personer gennemfører alle selskaber. Fordeles interviewene på mange hænder, stiger risikoen for, at skalaen tolkes forskelligt fra selskab til selskab. Det er praksis at spørge, hvordan tilbudsgiveren sikrer ens tolkning, fx med fælles kalibrering af scorer, før rapporten skrives.
Et tænkt eksempel
Tænk jer to tilbud på en vurdering af seks selskaber. Det første tilbyder en skala med fem trin, et spørgeskema til alle seks og en workshop med koncernledelsen. Det andet tilbyder en skala med fire trin, interview i alle seks, stikprøver i to og en rapport pr. selskab. Det første giver et hurtigt overblik. Det andet giver et grundlag for at sige noget om, hvordan kontrollerne faktisk virker. Hvilket der er rigtigst, afhænger af, hvad bestyrelsen skal bruge resultatet til. Eksemplet er tænkt.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver, at koncernen beder om de samme oplysninger fra alle tilbudsgivere og bygger en sammenligning, før der vælges. Det tager lidt tid, men sparer en vurdering, der ikke svarer på det, bestyrelsen spurgte om.
Vælges der på overskriften og prisen, er risikoen, at koncernen køber en let måling og læser den som en dyb, eller at den ikke kan gentage målingen næste år uden at starte forfra.
Det skal I lade være med
- At sammenligne tilbud på overskriften · indholdet kan være vidt forskelligt.
- At acceptere en score uden beskrevet bevisdybde · så ved ingen, hvad den hviler på.
- At glemme grundlaget for gentagelse · uden det er måleserien bundet til én leverandør.
Det skal gennemgangen kunne vise
- ☐ En sammenligning af tilbuddene i de samme felter.
- ☐ En beskrivelse af skala og bevisdybde i det valgte tilbud.
- ☐ En aftale om, at skala, spørgsmål og bevis udleveres.
- ☐ En liste over selskaber, lokationer og leverancer, som tilbuddet dækker.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Byg en sammenligning med faste felter, og udfyld den for hvert tilbud, før I vælger.
Læs også: Modenhedsvurdering, audit eller teknisk gennemgang i en koncern · Den første måling
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Sikkerhedsmodenhed hos Nielco IT
