Mange koncerner har en beredskabsplan i hvert selskab, men ingen har lagt planerne ved siden af hinanden. Resultatet er planer, der hver for sig ser fornuftige ud, men som modsiger hinanden, når en hændelse rammer flere selskaber eller en fælles tjeneste. Sammenhængen findes kun ved at læse planerne samlet og afprøve dem samlet.
Hvor planerne typisk modsiger hinanden, er sitets vurdering. Eksemplerne nedenfor er tænkte.
Hvorfor planerne ikke hænger sammen
Planerne er ofte skrevet på forskellige tidspunkter, af forskellige mennesker og med forskellige skabeloner. Et opkøbt selskab har sin plan fra før handlen. Den fælles IT-funktion har en plan for sine systemer. Hvert forretningsområde har en plan for sine processer. Ingen af dem er skrevet med de andre for øje.
Det er særlig tydeligt, når selskaberne deler en tjeneste. Et salgsselskab kan i sin plan regne med, at den fælles servicefunktion genetablerer ordresystemet inden for få timer. Servicefunktionen kan i sin plan have prioriteret produktionsselskabets systemer først. Begge planer er rimelige. Sammen kan de ikke opfyldes.
Hvor modsigelserne typisk sidder
Det er sitets vurdering, at modsigelserne oftest findes de samme steder:
- Prioritering · To selskaber regner begge med at komme først hos den fælles driftsfunktion
- Genetableringstid · Selskabets plan lover kortere tid, end den fælles tjeneste kan levere
- Kommandovej · Både koncernen og selskabet mener, at de leder krisestaben
- Kommunikation · Selskab og koncern har hver sin plan for, hvem der taler med kunder og presse
- Leverandører · Flere selskaber regner med den samme leverandørs nødkapacitet
- Kontaktlister · Lister, der peger på personer, der har skiftet stilling eller selskab
Hver af modsigelserne er lille på papiret. Under en hændelse koster de tid.
Hvad målestokkene siger
Forordning 2024/2690 lader i bilagets punkt 4.1 kontinuitetsplanen bygge på risikovurderingen og en forretningskonsekvensanalyse, og den kræver, at planerne testes, gennemgås og ajourføres med planlagte mellemrum, så erfaringerne fra test indarbejdes. Efter punkt 3.1.2 skal politikken for hændelseshåndtering være i overensstemmelse med kontinuitetsplanen. Kun de digitale udbydere i artikel 1 er bundet. Andre kan bruge punkterne som målestok: planerne skal bygge på en fælles analyse af, hvad der er vigtigst, og de skal passe til hinanden.
Driftskontinuitet er nummer to på listen over NIS2-udfordringer i ENISA’s NIS Investments 2025, nævnt af 49 procent.
Planen er ikke nok, den skal testes
Et notat fra Rigsrevisionen i januar 2026, der følger op på statens it-beredskab, viser et mønster med relevans for koncerner. Næsten alle de fulgte myndigheder havde fået tilfredsstillende planer for genetablering, men manglerne var særligt udtalte ved test af genetableringen, og for fire myndigheder var testene ikke udført eller mangelfulde. Rigsrevisionen følger fortsat op på krisestyringsplaner, nødplaner og genetableringsplaner hver for sig.
Selv om notatet omhandler staten, peger det på to forhold, der også gælder i en koncern. En skrevet plan er noget andet end en testet plan. Og beredskabet består af flere lag af planer, der skal passe sammen og afprøves hver for sig og samlet.
Sådan finder en vurdering modsigelserne
Det er praksis at begynde med at lægge planerne ved siden af hinanden og læse dem med fire spørgsmål: Hvilke tjenester regner hvert selskab med? Hvem regner med at komme først? Hvem leder? Hvem kommunikerer? Svarene samles i en oversigt, hvor modsigelserne bliver synlige.
Derefter er det praksis at afprøve sammenhængen med en øvelse, der rammer flere selskaber på én gang, fx et tænkt nedbrud i en fælles tjeneste. En øvelse pr. selskab finder fejl i selskabets plan. Kun en fælles øvelse finder fejlene mellem planerne.
En koncernplan over selskabsplanerne
En gængs løsning er en koncernplan, der ikke erstatter selskabernes planer, men binder dem sammen. Den angiver koncernens prioritering af forretningsprocesser, kommandovejen ved hændelser, der rammer flere selskaber, og de fælles tjenesters genetableringsrækkefølge. Selskabernes planer henviser til den og tilpasses den.
Hvordan beredskabsplanen i et enkelt selskab gennemgås, hører under den almene auditmetode. Hvordan hændelser når fra selskab til koncern, er beskrevet i hændelser, der ikke når koncernen.
Hvem ejer koncernens beredskab?
En koncernplan kræver en ejer. Det er praksis at placere ejerskabet hos en funktion, der både kender forretningen og IT, og som har mandat til at bede selskaberne om at tilpasse deres planer. Uden ejer bliver koncernplanen endnu et dokument, der ikke opdateres, når selskaberne ændrer deres. Ejeren bør også stå for de fælles øvelser og for at føre erfaringerne tilbage i planerne.
Fundet og scoren
I en modenhedsmåling scorer hvert selskab ofte kontinuitet ud fra sin egen plan. Et selskab med en god og testet plan får en høj score, selv om planen forudsætter noget, den fælles tjeneste ikke kan levere. Det er sitets vurdering, at sammenhængen mellem planerne bør vurderes og scores på koncernniveau, så fundet ikke forsvinder i selskabernes gode tal.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver, at nogen på koncernniveau samler og læser alle planerne, at koncernen beslutter en prioritering af forretningsprocesserne, og at der holdes øvelser på tværs af selskaber. Det kræver også, at planerne opdateres, når organisationen ændres.
Lader man det være, opdager koncernen modsigelserne under en hændelse, når to selskaber ringer til den samme driftsfunktion og begge forventer at komme først.
Det skal I lade være med
- At teste planerne ét selskab ad gangen · fejlene mellem dem bliver ikke fundet.
- At lade hvert selskab sætte sin egen prioritering af fælles tjenester · den kan ikke opfyldes samlet.
- At læse en skrevet plan som et testet beredskab · det er to forskellige ting.
Det skal gennemgangen kunne vise
- ☐ En samlet oversigt over selskabernes planer og deres forudsætninger.
- ☐ En koncernprioritering af forretningsprocesser.
- ☐ En aftalt kommandovej for hændelser, der rammer flere selskaber.
- ☐ Resultater fra en øvelse på tværs af selskaber med indarbejdede erfaringer.
Kilder
- Gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690, artikel 1 og bilagets punkt 3.1.2 og 4.1, læst 14. november 2026.
- Rigsrevisionen, Fortsat notat til Statsrevisorerne om statens it-beredskab II, RN 1102/26, januar 2026, læst 14. november 2026.
- ENISA, 2025 NIS Investments, main report, læst 14. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læg selskabernes beredskabsplaner ved siden af hinanden, og skriv op, hvilke fælles tjenester hver af dem regner med at få først.
Læs også: Leverandørlandskabet i koncernen · Den svageste enhed
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Sikkerhedsmodenhed hos Nielco IT
